MENU
X
Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

slide_image

Gør troen relevant og brugbar i en moderne verden

Visuelle metoder til konfirmandundervisning og involvering af menigheden

Visuel Kristendom

Visuel Kristendom

Visuel Kristendom er inspiration til præster. Hæftet indeholder ikke alene en række spændende og involverende metoder til at undervise konfirmander på nye og innovative måder. Men også ideer til involvering af menigheden under og efter prædikenen og i andre kirkelige sammenhænge, hvor refleksion og gode samtaler er afgørende.

Konfirmandundervisning
Når man er en ung i 7. eller 8. klasse, er der meget at forholde sig til. Den første kærlighed. Det første kig bag tæppet til voksentilværelsen, der på den ene side ser så tillokkende ud, med sex, alkohol, stoffer og frihed, og på den anden side syner langt væk af forpligtelser, ansvar, middelmådighed og livsangst. Mange unge ser ”Voksenguderne” falde hårdt ned fra piedestalerne i de år. De voksne lander i en afgrund af falskhed, kynisme, en resignation og en angst for livet, de virker alt andet end besnærende på de unge. 

De drømmer om et større liv, et liv der giver mening, og de er optagede af mening. Er gud endnu en voksen, der ikke kan stå distancen? Hvem er Gud? Og hvorfor er vi ikke alle sammen lykkelige, hvis Gud findes? Hvorfor skal jeg tro på en gud, der tillader fattigdom, klimaforandringer og at min hund dør? 

Der bliver stillet mange krav til unge i dag, krav som er næsten umulige at opfylde, hvis man tager et kig ind i deres emotionelle, mentale og fysiske udvikling. De er langt fra små voksne. De er præget af en overgang fra barn til ung, som er endog meget dramatisk – fysisk såvel som psykisk. Samfundets, skolens og familiens krav er store. De bombaderes af de kommericelle og sociale medier, som konstant lokker deres tilstedeværelse. De sætter  store krav til sig selv, og det de synes de skal klare, bliver ofte urealistisk. 

Det er i det kaos præsten træder ind og møder sin konfirmandgruppe første gang. Det møde kan blive livsforandrende og livsbekræftende for den unge, hvis præsten tager handsken op, og lader den unge føle sig taget alvorligt. Et syn på den unge som havende gode intentioner, en iboende velvilje og et godt hjerte, hjælper naturligvis på mange måder, som det gør for os alle i mødet med medmennesket.

Andre kirkelige formål
Der findes også inspirerende øvelser til opstart af menighedsrådsmødet, tro og tapas for kirkegængere, sjælesorgssamtalen, kulturel integration, under prædiken, efter prædiken og broen til bedre forståelse.

Forfattere
Pernille Stockfleth er uddannet pædagog og voksenunderviser og arbejder med historiefortælling, narrativer, kommunikation og faciliterende undervisning. 

Michael Koefoed er grundlægger af Dialoogle. Med sin baggrund som grafisk designer arbejder han med innovativ kommunikation og udvikler løbende nye koncepter til billedværktøjet -Dialoogle. Dialoogle giver folk fra alle brancher, samfundslag og kulturer i hele verden mulighed for at opnå bedre forståelse og forandring gennem visuel kommunikation. 

Præsterne Per Ramsdal og Marie-Louise Borch Winther skal have en særlig tak for deres faglige engagement i bogens tilblivelse.

 

Hentes gratis ReflektionsArk til øvelsen "Hvem er jeg"

ReflektionsArk (A4)