MENU
X
Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

Visuel Kristendom
For præster og andre religionsundervisere

Visuel Kristendom

Når man er en ung i 7. klasse, er der meget at forholde sig til. Samfund, skole, venner, familie og ikke mindst de unge selv stiller store krav, som kan være svære at opfylde for konfirmander, der befinder sig i den dramatiske overgangsfase fra barn til voksen. I den alder pendulerer de mellem lyst, pligt og moral, og derfor føler sig ofte plaget af skyld.


På opfordring af præster, der har deltaget i Dialoogles fokusgrupper, har vi udviklet Visuel Kristendom og kursus i at arbejde med visuelle processer i konfirmandundervisningen.

Vores udgangspunkt har været alt det, de unge skal forholde sig til. Den første kærlighed. Det første kig bag tæppet til voksentilværelsen, der på den ene side ser så tillokkende ud, med sex, alkohol, stoffer og frihed, og på den anden side syner langt væk af forpligtelser, ansvar, middelmådighed og livsangst. Mange unge ser ”Voksenguderne” falde hårdt ned fra piedestalerne i de år. De voksne lander i en afgrund af falskhed, kynisme, en resignation og en angst for livet, de virker alt andet end besnærende på de unge. 

De drømmer om et større liv, et liv der giver mening, og de er optagede af mening. Er gud endnu en voksen, der ikke kan stå distancen? Hvem er Gud? Og hvorfor er vi ikke alle sammen lykkelige, hvis Gud findes? Hvorfor skal jeg tro på en gud, der tillader fattigdom, klimaforandringer og at min hund dør? 

Der bliver stillet mange krav til unge i dag, krav som er næsten umulige at opfylde, hvis man tager et kig ind i deres emotionelle, mentale og fysiske udvikling. De er langt fra små voksne. De er præget af en overgang fra barn til ung, som er endog meget dramatisk – fysisk såvel som psykisk. Samfundets, skolens og familiens krav er store. De bombaderes af de kommericelle og sociale medier, som konstant lokker deres tilstedeværelse. De sætter  store krav til sig selv, og det de synes de skal klare, bliver ofte urealistisk. 


Det er i det kaos præsten træder ind og møder sin konfirmandgruppe første gang. Det møde kan blive livsforandrende og livsbekræftende for den unge, hvis præsten tager handsken op, og lader den unge føle sig taget alvorligt. Et syn på den unge som havende gode intentioner, en iboende velvilje og et godt hjerte, hjælper naturligvis på mange måder, som det gør for os alle i mødet med medmennesket.


Kursustilbud 
Ønsker kurset til jeres præster og/eller andre religionsundervisere, hvor øvelser afprøves og gode råd gives til den praktiske undervisning, tilbyder vi at lave et forløb, som passer til jeres behov. 


Ved hjælp af Visuel Kristendom vil deltagerne lære at planlægge og gennemføre processer med billedkort i konfirmandundervisningen, som lukker op for en unik dialog med konfirmandholdet, der fænger og giver mening for de unge. 

Alle deltagere medvirker aktivt i et intensivt procesforløb med Visuel Kristendom. De får teknikker og redskaber til at eksperimentere med billedbaseret kommunikation, som de umiddelbart kan bruge i konfirmandundervisningen. Deltagerne opøver konkret erfaring med at bruge billedkortene til at mangedoble værdien af samtaler på tomandshånd eller i små og større grupper.


 

 
Forespørgsel

Tilbage Kundeservice 35 86 80 82 | Man-fre 10:00-16.00 | Alle priser er ekskl. moms

Vi bruger cookies

Læs vores Privat Politik og Cookies Politik

Acceptér