MENU
X
Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

Gyldne stunder der udvikler dine børn
Dan Nix er coach og ejer af konsulentvirksomheden i impact, hvor han bruger Dialoogle til medarbejder- og ledelsesudvikling. Han bruger dem også derhjemme til at udvikle og hygge sig med sine fire børn. 

Gyldne stunder der udvikler dine børn

I denne tid føler mange af os presset af krisen på forskellig vis. Når man kommer træt hjem fredag, er det fristende at smide sig i sofaen, smække benene op og bare slappe af, mens ungerne passer sig selv med Disney Sjov, computer eller hvad de nu har lyst til.

Dan Nix har fire børn i alderen 5-15 år. Han gør noget helt andet. Dan er en travl mand. Han er coach og ejer af konsulentvirksomheden i impact, hvor han bruger Dialoogle til medarbejder- og ledelsesudvikling. Når han kommer hjem fredag, spreder han et Magnumsæt ud i stuen, kalder på børnene og smider sig i sin FatBoy på gulvet. Det er tid til ugens faste hyggestund med ungerne.

Med anerkendende spørgsmål, der fokuserer på det, der er godt, beder Dan fx børnene om at vælge et billede og fortælle, hvad de har haft af positive oplevelser i dagens eller ugens løb.

”Det er fantastisk at høre, hvordan billeder får børn til at fortælle lystigt og gør dem dygtige til at give deres fortællinger krop, fylde og farver. De første par gange vælger de billeder, som de synes er pæne. Så begynder de at vælge ud fra dybere kriterier. I dag, hvor fredagssnakken er blevet en fast rutine hos os, foretager selv mine femårige tvillinger nogle ret hardcore billedvalg.”

Snart ville Dans børn gerne selv have lov at stille spørgsmål. De ville også have ham med i samtalen. Og han kunne lægge mere udfordring ind i billedlegen. Han tog børnene et skridt videre fra udveksling af oplevelser til problemløsning. Fx ved at vende deres kort på hovedet og spørge, om det ville ændre noget. Eller bede dem hver for sig eller i fællesskab vælge kort, som kunne gøre en god oplevelse endnu bedre – eller måske forhindre en dårlig oplevelse i at komme igen.

Dan Nix bruger altid de store Magnumkort, som han spreder ud på et stort område på gulvet, når han dialoogler med børnene. Og når samtalen slutter med noget, som børnene synes er vigtigt, får de lov at beholde det billede, der hjælper dem med at huske.

”De synes, det er sjovt, at de kan gå rundt mellem billederne, flytte på dem eller stille sig ovenpå dem. Og de har alle fire gemt billleder fra vores fredagssamtaler.”

”Billedlegen giver mig værdifuld tid sammen med mine børn. Aldersforskellen mellem dem betyder intet – de synes alle fire, det er sjovt. Vi hører om hinandens oplevelser. Vi kommer tæt på hinanden. Og selv om det ikke er videnskabeligt bevist, så er jeg overbevist om, at billedsamtalerne udvikler mine børn som mennesker,” slutter Dan Nix.

Kategori: Grundskole Supervision
Type: Samtale Kreative processer
Mængde: Færre end 6
Nøgleord:
Tilbage Alle priser er eksklusiv moms
Kursus

30. marts 2017

Seminar - lær mere

Introduktion og inspiration til at arbejde med visuel kommunikation
Book
Shop tilbud
Kr.

2.795,00

Visuel Innovation – skoler

Vælg et Magnumsæt, fem Pocketsæt med bogen Visuel Innovation – en lærervejledning

Køb