MENU
X
Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

Det magiske faciliterings-æg

Vil du lære dine elever eller kolleger at sælge deres ideer eller produkter effektivt, så kan du hente inspiration hos Anders Rasmussen fra Fonden For Entreprenørskab, Young Enterprise. 

Det magiske faciliterings-æg

”Hele tre ting på én gang!” Mange genkender nok dette begejstrede udbrud fra TV-reklamen, hvor børn jubler over, at et chokoladeæg indeholder mere end én overraskelse. Det er måske lige i overkanten at tillægge dette æg evnen til at opfylde børns ønsker om både spænding, legetøj og chokolade ... I stedet får du historien om en helt enkel Dialoogle-øvelse, som rent faktisk skabte hele fem overraskende effektive resultater på rekordtid.

Anders Rasmussen fra Fonden For Entreprenørskab – Young Enterprise var for nylig i Israel til uddannelsestræf med 70 kolleger fra den globale organisation Junior Achievement - Young Enterprise, der arbejder for at få entreprenørskab ind i børne- og ungdomsuddannelserne over hele verden.

”Den første morgen skulle jeg stå for den første trænings-session, hvor deltagerne skulle lære, hvordan man vinder opbakning til sin idé. Kort sagt: SALG,” fortæller Anders.

Ingen af deltagerne kendte hinanden endnu, og alt skulle foregå på engelsk, selv om kun få deltagere havde engelsk som modersmål. Så stemningen blandt de mange deltagere var afventende. Men Anders var forberedt på, at gruppen skulle varmes op.

”Jeg lagde ud med en lille træningsvideo, ”How to create the perfect pitch”, og derefter tog jeg mine Dialooglekort i brug.

Jeg gav alle deltagerne fire Magnumkort hver – face down – og bad dem stille sig op i en indercirkel og en ydercirkel med front mod hinanden, så alle havde en partner over for sig. Så bad jeg personerne i indercirklen vende et kort og på max ét minut sælge den vare, de først kom i tanke om, til makkeren i ydercirklen. Det kunne være en ting, en rejse, en idé, en ydelse – hvad som helst. Derefter var det makkeren i ydercirklen, der skulle vende et af sine kort og sælge til partneren overfor. Efter præsentationerne takkede makkerne hinanden og rykkede fire trin til højre.

Nu stod alle så over for en ny partner, og processen kunne gentages. Efter fire runder var alle kort brugt, og alle havde trænet salg fire gange.

”Med et billedkort i hånden gør man det, som psykologer kalder at eksternalisere,” fortæller Anders. ”Det betyder at skubbe noget udenfor. Deltagerne skulle sælge og udtrykke sig – for langt de flestes vedkommende – på et fremmed sprog. Men de behøvede ikke at sælge sig selv. De kunne tale ud fra billedet. Så bliver det meget lettere at få tungen på gled, for det er ikke forpligtende – og på et fremmed sprog sniger man sig så kreativt uden om udtryk, man ikke kender. Det er også god sprogtræning.”

”På mindre end 20 minutter var isen er brudt og stemningen høj. Alle fik trænet salg fire gange. Alle kom kvikt over sprogbarrieren og fik talt en masse engelsk. Alle fik skabt nye relationer. Og alle havde grinet og haft det sjovt," fortæller Anders.

LÆS OGSÅ: Træn talegaverne
Kategori: Organisation
Type: Innovation Iværksætteri
Mængde: Flere end 30
Nøgleord:
Tilbage Kundeservice 35 86 80 82 | Man-fre 10:00-16.00 | Alle priser er ekskl. moms
Shop tilbud
Kr.

1.199,00

Dobbelt sæt

Vælg kombination af et Magnum Sæt og et Pocket Sæt. 2x60 billedkort.

Køb
Kursus

2. maj 2019 kl. 13-16.

Lær Visuel MUS

Bliv klædt på til at arbejde med MUS på en ny og visuel måde med Dialoogles MUS koncept.
Book
Kursus

20. juni 2019 kl. 13-16.

Lær at åbne samtaler

Lær at facilitere samtaler og få folk i tale med visuel kommunikation. Fra 1490,-
Book
Shop tilbud
Kr.

2.795,00

Visuel Innovation – school

Komplet innovations pakke til skoler. Vælg et Magnumsæt, fem Pocketsæt og få den engelske bog Visual Innovation in school

Køb

Vi bruger cookies

Læs vores Privat Politik og Cookies Politik

Acceptér