Beskriv din metode

Dialoogle opfordre brugere til at dele deres metoder og erfaringer med andre.


Bagsværd Skole, Gladsaxe

Ina von Barm, Lærer
Stimulér samtalen for børn

Jeg har brugt Dialoogle som kreativ metode til at stimulere samtale og kommunikation i indskolingen. Min erfaring viser, at selv små børn er glade for at kommunikere via disse billeder, og at brugen af Dialoogle billederne er med til at berige samtaler i klassen for eleverne. Det er tilsyneladende nemmere for nogle børn at kommunikere, når de har et visuelt anker at ”holde fast i”.

Ofte er børnenes valg og argumenter overraskende. Det gør dialogen sjov og spændende – også for den voksne iagttager. Børnenes begrunder deres valg af billeder meget personligt, og netop det faktum, at et enkelt billede kan tolkes på utallige måder, er med til at berige dialogen – også på de helt små klassetrin. Jeg har personligt oplevet at måtte revidere min opfattelse af en elev, der normalt var meget tilbageholdende i samtaler. Ved hjælp af kortene fik vedkommende pludselig den visuelle støtte, der skulle til for at indgå i en dialog. Kommunikation blev pludselig sjovere og mere vedkommende, og barnet blev aktivt deltagende og lyttende. Vælg et kort du godt kan lide – begrund hvorfor. Giv din makker et kort – begrund hvorfor (”jeg giver dig det her kort, fordi det er sjovt, og det er du også). Hvad drømmer du om/glæder dig til? Ovennævnte øvelser er gode til at få en anderledes dialog i gang og får helt sikkert flere elever på banen, da de kan ”gemme sig lidt” (finde støtte) bag kortene.
 
Motiverne er langt fra, hvad man traditionelt vil kalde børnemotiver. Det er uden betydning i praksis – jeg tror endda, at det er en fordel, at nogle af motiverne er forholdsvis ukendte for børnene. Det lægger op til mange forskellige tydninger, og børnene er gode til at argumentere for, hvorfor de fx har vagt netop et motiv frem for et andet, da de fx skulle vælge det billede, de mente, bedst symboliserede deres familie, ferie, venskab, dagen der gik, hvad der er vigtigt ved at gå i skole m.m.
Kortene kan bruges direkte i undervisningen både i arbejdet med samvær og samarbejde, arbejdet med det sproglige (kortene kan bruges som fortællekort og/eller inspiration til historier) og i evalueringen. Kortene kan bruges til refleksion over barnets trivsel i klassen og hjemme og er således også velegnede til elev- og forældresamtaler. Ligeledes har kortene med gode resultater været brugt på forældremøder både i skolestarten og op gennem hele grundskoleforløbet.

Ud over at anvende kortene sammen med eleverne kan man selvfølgelig også anvende dem i  teamet omkring klassen, i samarbejdet mellem flere lærere, fx indskolingslærerne, og af lærere og elever i hele grundskoleforløbet.


Sådan dialoogler vi!

Synergy Builders

Carol Warkoczewski, Owner

FunFirst

Jan Kragsig, Indehaver

Mayaindianernes kosmosvision

Carsten Flint Hunneche, regionalkoordinator

Læringsstile & Visual Talking

Øvelser fra kursusdeltagere

Bagsværd Skole, Gladsaxe

Ina von Barm, Lærer