Hemmeligheden bag de dygtigste lederes succes. Et lederkursus, hvor du med Dialoogles billedværktøj lærer at bruge historiefortælling til at skabe innovation, entusiasme, tillid og opbakning til dig selv, dine ideer og fremtidsvisioner
”Telling purposeful stories is the best way to persuade, motivate, and convince who you want to do what you need.” Bill Clinton, former president of USA.
Funderer du nogensinde over, hvad der skal til for at løfte din afdeling, virksomhed eller organisation op på et højere niveau, når det gælder innovation og produktivitet - permanent og ikke kun for en kort periode?
Så er dette kursus lige noget for jer. At historiefortælling i virksomheder er et yderst effektivt ledelsesredskab, er en kendt sag for de fleste ledere. Verdens mest succesrige ledere er jo dem, der mestrer kunsten at fortælle inspirerende og medrivende og fylde liv og indhold i deres værdier og visioner.
Gode historier findes i alle virksomheder – også i din. Men er du og dine lederkolleger i stand til at fortælle dem så inspirerende, at I kan bruge dem til at skabe unikke forretningsresultater?
Lær at fortælle fantastiske og fængende historier, der motiverer og engagerer dine medarbejdere og kolleger på kurset Visuel Historiefortælling i Virksomheder, som er udviklet af Dialoogle i samarbejde med to af Danmarks dygtigste historiefortællere.
Udbytte af kurset
Kurset kombinerer enkle fortælleprincipper med billeders evne til at fjerne indbyggede barrierer i tankegang og ordvalg og åbne for frie associationer og kreativitet. På kurset træner vi jer i at blive skrap til at fortælle, så jeres medarbejdere og kolleger lytter til jer og bakker aktivt op om jeres visioner.
I bliver introduceret for billedværktøjet Dialoogle, Visual Talking teknikker og en enkel fortællermodel, der sætter jer i stand til at skabe lydhørhed, accept, entusiasme, tillid og opbakning til jer, jeres ideer og fremtidsvisioner.
I får indblik i, hvorfor forskellige typer af historier virker, og hvordan billeder kan stimulere kreativitet og innovation. Og I får redskaber, metoder og praktisk vejledning i, hvordan I kan skabe jeres egne succeser med visuel historiefortælling.
I vil også få mulighed for at arbejde konkret med personlige ledelsesudfordringer som fx. at skabe tillid til jer som ledere
Filosofien bag Visuel Historiefortælling
Kurset bygger på den verdenskendte amerikanske business-storyteller Stephen Denning’s Springboard-model, som gør ledere i stand til at formidle komplicerede ideer og tænde entusiasme hos medarbejdere, kolleger og kunder.
Steve Dennings filosofi kobles med den viden, vi har i dag, om at 90 procent af hjernens sanseinput kommer fra visuelle kilder. Billeder skaber motivation og starter nye tankespor i hjernen, og når tankesporene kombineres på nye måder, opstår nye løsninger og nye ideer.
Program
Kurset løber over en hel dag. Legende og med masser af konkrete øvelser vil kursusinstruktørerne guide jer igennem et program, hvor jeres oplevelse og læring står i centrum. Om formiddagen vil I blive præsenteret for billedværktøjet Dialoogle og teknikkerne i Visual Talking og historiefortælling. Vi arbejder med historier og billeder, I kan bruge til at skabe tillid til jer selv som leder.
Eftermiddagen vil være centreret om, hvordan I fortæller engageret og inspirerende om fremtiden og jeres visioner. Vi arbejder med at gøre værdier konkrete og skabe klare billeder af de.
Målgruppe:
Ledere på alle niveauer i virksomheder og organisationer
Kursusinstruktører
Svend-Erik Engh er professionel historiefortæller. Sammen med Steven Denning har han trukket fulde huse på The Smithsonian Institute i Washington og præsenteret erhvervsledere fra mest succesrige amerikanske virksomheder for magien i historiefortælling. Svend-Erik Engh er ekstern lektor på Copenhagen Business School og forfatter til bogen ”Fortæl en historie”.
Pernille Stockfleth er professionel historiefortæller. Hun faciliteter seminarer i anerkendende samtaler, aktiv læring, Visual Talking og organisationsfortælling. Pernille Stockfleth er en del af det globale fortællernetværk GoldenFleece Group og har væres instruktør på Visual Talking workshops i Danmark og Washington.